Vedtægter for klubben

Get In Line.

   
§ 1.

Klubbens navn er Get In Line – stiftet den 24. juni 2002 med hjemsted i Sønderborg kommune.

         
§ 2. Klubbens formål er at dyrke og fremme interessen for Line Dance.
         
§ 3. 1.

Som aktive medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter

   

- som støttemedlemmer, (passive medlemmer) kan optages enhver, når de vedkender sig nærværende vedtægter.

  2. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil.
    Det udelukkede medlem kan, skriftligt og senest 8 dage før anke kendelsen
    på den førstkommende ordinære generalforsamling

§ 4.

Klubben ledes af en bestyrelse, der består af formand, kasserer, sekretær og 2 bestyrelsesmedlemmer.

  1. Bestyrelsesmedlemmernes valgperiode er 2 år.
  2. Formand, sekretær og et bestyrelsesmedlem vælges i ulige år
  3. Kasserer og et bestyrelsesmedlem vælges i lige år.
  4. Ethvert aktivt medlem over 16 år er valgbar
  5.       Der  kan kun vælges 1 person pr. husstand til bestyrelsen

 

 

§ 5.

Klubbens kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.
§ 6. 1. Klubbens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af
    klubben indgåede forpligtigelser – for hvilke alene klubben hæfter med dens formue.
  2. Klubbens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtigelse overfor klubben udover kontingent.
  3. Klubbens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
     
§ 7.  1. Klubbens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år inden udgangen af 2. kvartal
   

og der indkaldes med angivelse af dagsorden med mindst 14 dages varsel.

  2. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen,
    skal være formanden i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
  3. Kun medlemmer der har betalt kontingent inden 1. februar har adgang til generalforsamlingen.
  4. Kun fremmødte aktive medlemmer over 16 år har stemmeret.
  5. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen),
    dog kræves til udelukkelse af et medlem samt til ændring af disse vedtægter
    mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget - Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages.
  6. Der føres protokol over vedtagne beslutninger.
         

§ 8.

På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
  1.   Valg af dirigent.  
  2.   Aflæggelse af beretning.  
  3.   Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.  
  4.   Behandling af indkomne forslag.  
  5.   Fastsættelse af kontingent.  
  6.   Valg af:  
    a. Formand,sekretær og et bestyrelesmedlem vælges for en to-årig periode i ulige år.  
      Kasserer og et bestyrelsesmedlem vælges for en to-årig periode i lige år.  
    b. 2 suppleanter vælges for 1 år – der vælges 1 medlem ad gangen.  
    c. 2 revisorer vælges for 1 år– der vælges 1 medlem ad gangen.  
    d. 1 revisorsuppleant vælges for 1 år.  
  7.   Eventuelt.  
   

§ 9.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst halvdelen
  af klubbens aktive medlemmer stiller skriftligt krav herom - med angivelse af dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget,
  og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.
         

§ 10.

Klubben tegnes ved underskrift af formanden – dog ved køb, salg eller pantsætning

  af fast ejendom samt ved optagelse af lån - af den samlede bestyrelse.
   

§ 11.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
         

§ 12.

Vedtagelser i bestyrelsen kræver, at over halvdelen af bestyrelsen stemmer herfor.
   

§ 13.

Der føres protokol over vedtagne beslutninger - protokollen underskrives af bestyrelsen - senest ved næste møde.

         

§ 14.

Klubbens regnskabsår går fra 1. januar  til 31.december

  - senest 1. februar afgiver kasserer  driftsregnskab og status til revisorerne.
   

§ 15.

1. Klubben kan kun opløses når 2/3 af deltagerne i 2 på hinanden følgende ekstraordinære
    generalforsamlinger stemmer her for  ( se indkaldelse § 9 ).
  2. Opløses klubben tilfalder klubbens formue Kræftens Bekæmpelse.
         

§ 16.

Vedtægtsændringer der vedtages på generalforsamlingen har øjeblikkelig virkning.
   

Oprindelige vedtægter godkendt på den stiftende generalforsamling den 24. juni 2002.

Ændringer indarbejdet og vedtaget på den ordinære generalforsamling den 28. juni 2003.

Ændringer indarbejdet og vedtaget på den ordinære generalforsamling den 1. maj 2005.

Ændringer indarbejdet og vedtaget på den ordinære generalforsamling den 16. april 2007.

Ændringer indarbejdet og vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 19. oktober 2007.

Ændringer indarbejdet og vedtaget på den  ordinære generalforsamling den 11 april 2008

Ændringer indarbejdet og vedtaget på den  ordinære generalforsamling den 20 april 2009